Lørdag d. 28. juli. Hjemrejse

Restemorgenmad og så af sted på motorvej mod Helsingborg. Lidt kedeligt efter alle de fede veje der var blevet kørt på i ugens løb. Ved Gøteborg kørte vi ind i en ordtenlig skylle, den varede en lille time så begyndte det at klare op. Efter et besøg i en Biltema var vi næsten tørre og så var det sidste hug på motorvejen. Vi kørte lige ombord på færgen og efter en sidste tankning (til “kun” 13,00 Kr. ) i Helsingør fulgtes vi til Hørsholm hvor Kim, Bjarne og Henrik drejede fra. Søren gav den gas og var i Dragør kl. 14,45.

Slut på en dejlig og begivenhedsrig tur på i alt 2.740 km. Langt de fleste på mindre veje, og vi kan kun bekræfte rygtet om at i Norge kan de ikke lave lige veje!

28. juli 2012  lørdag Retur til DK via Helsingborg.

Fredag d. 27. juli: På vej hjem

Morgenmaden var igen med røræg og bacon/pølser. Der var kun 2 kogeplader i hytten så stegningen bliv lavet på primus. Vi kørte et stykke ned af hovedvejen men det blev hurtigt kedeligt så vi kørte mod Sverige af lidt mindre vej. Der kom regn i ca. en halv time derefter klarede det op og vi fik fint solskin resten af dagen. Frokosten var på Mac D. Det er hurtig men så er alt godt om det også sagt. Da vi nærmede os Væneren og skulle finde en hytte, blev vejene igen rigtigt sjove så selv om det tog lidt tid at finde en campingplads med en ledig hytte, gjorde det ikke så meget. Kl. 21.00 blev vi indkvarteret i en hytte med bad og toilet.  Vi havde handlet ind på vejen, så middagen stod på risret og pap vin.

Hytte i Vattenborg

Hytte ved Vattenborg. 480km

Torsdag d. 26. juli: Fra Ørsta, i sne mod Lillehammer. Nogen gang er bagvejen det bedste

Efter morgenmad gik formiddagen med oprydning og rengøring. Efter at have sagt farvel til Klaus gik turen mod Guldbrandsdalen. Vi tog vej 258 igen, denne gang i strålende solskin. Det var en helt anden oplevelse. Bjarne og Søren var ude og klatre i sneen og nede ved en smeltevands sø for at smage på vandet.

Søren på "vinterferie"

Da vi kom til Guldbrandsdalen kørte vi bagsidevejen for at finde en campingplads. I mere end 30 min. drønede vi på snoede veje uden trafik – det var klasse. Camping var der intet af men en masse snoede veje. Det var sjovt. Til sidst opgav vi at finde en plads væk fra hoved vejen og tog en hytte på Elstad camping. Aftensmaden var forloren skildpade med æg og sherry. Vi fik Rejer til forret og smørkage til dessert.Aftemstemning på camp i Elstad

Dagens tur 448 km

Onsdag d. 25. juli. Fiske eller til Vestkapp??

Sov Længe så der var morgenmad da vi stod op. Henrik havde været i køkkenet og lave røræg og tilbehør. Bjarne og Søren ville prøve fiskelykken og de 3 andre ville køre en tur til Vestkapp, det norske fastlands vestligste punkt.

Vest Kapp i tågeDet blev en fantastisk tur med mange sving og næsten ingen trafik. På vej op mod Vestkapp blev landskabet mere og mere barsk og vejene smallere. På vej mod toppen hang skyerne usædvanligt lavt og på toppen var sigtbarheden minimal, desværre. Der skulle være et lodret fald på 200m, men vi hav de ingen ambitioner om at nærme os det punkt. På vej retur tog vi mod Selge, hvor vi fik kaffe og vafler i den lokale kirke – betaling var op til vor kristne samvittighed! En god tur på 248 km.

Tilbage i Ørsta: Efter et par timers forgæves fiskeri opgav de to lystfiskere og kørte i Coop og handlede ind til vores frokost. Så gik de ned og afprøvede fiskelykken igen. Bjarne havde fedtet sig ind på et privat kajanlæg, så de ikke stod og fik bundbid. Det gav 6 flotte Makreller og en stor Sej.  Bjarne havde et par stykker på krogen som grejet var for spinkelt til at hale i land. (Se, dét er en rigtig lystfiskerhistorie!)

Vi fik paneret Makrel fileter og ris til aftensmad. Bagefter kørte vi op og så Klaus’ arbejde og hans nye, gamle hus. På turen kom vi igennem Norges dybeste tunnel ca. 200 meter under havet. Opkørslen er 5 km lige ud. Det blev sent, vi kom først i seng kl. 01,00.

 

Tirsdag d. 24. juli. Ålesund og Atlanterhavsvejen på nye dæk

 

Op til strålende sol. Efter det helt store morgen bord med bacon, røræg og pølser kørte Klaus hjem for at tjekke post og vi andre kørte op og hentede Kims MC med det nye bagdæk. Den var klar da vi kom, så det var bare super service.Så gik turen mod Ålesund hvor vi skulle mødes med Klaus igen.Ålesund er meget speciel.

Ålesund

Den centrale bykærne er genopbygget efter en storbrand 1904 af en tysk arkitekt. Derfor er mange huse i udformet i det såkaldte jugendstil eller art nouveau. . Søren syntes ikke helt Ålesund lever op til sit arkitektoniske ry, men der er en flot udsigt oppe fra udsigtsplatformen over byen, der ligger flot i kuperet landskab lige ud til Atlanterhavet. Deroppe løb vi helt tilfældigt på Klauses datter og svigersøn.Så gik turen op til Atlanterhavsvejen hvor vi først så en gammel tysk kanonstilling før vi kørte ud af kystvejen.

Kanonstillig ved starten af Atlanterhavsvejen

Flot tur med et vindblæst landskab og udsigt over nordatlanten. Man kører bogstaveligt talt på kanten af Atlanterhavet. Norges svar på Highway 1. Op over de forskellige broer, bl.a. en buet stejl bro, det var godt at vi havde medvind over, da den ikke var ret bred.

Atlanterhavsvejen med den fantastiske bro

Efter kaffe på primusen gik det hjemad. Kl. 22,00 var vi hjemme efter 375 km.

 

Mandag d. 23. Juli: Trollstigen på usikre dæk

Vi kørte af sted kl. 8,00 for at køre til Hotel Union, hvor vi fik morgen complet, (5 personer =860 kr.) Hotellet er et fint, gammelt hotel i træ, der ligger skønt ned til vandet. det siges at der er en grå dame, der går igen. Vi mødte dog ikke hende

Lidt derfra så vi nogle gårde, der var blevet oversvømmet efter at et klippeskred havde lukket dalen af. På bunden er der tydelige aftegninger af fundamenter.

Geianger fjorden med krydstogtskib

Mod Geiranger fjorden og en færgetur til Geiranger på ca. 45 min. Geiranger fjorden er på UNESCO’s verdensnaturarvsliste. Det var en flot sejltur mellem høje bjerge med mange vandfald

 

Geianger by med Ørnevingevejen op over

Fra færgen gik det op af Ørnevejen med flere hårnålesving og mod Trolstigen med endnu flere hårnåle. Vi så Guldbrandsfaldet på vejen. På en rasteplads lige før nedkørslen af den berømte vej,Trollstigen, opdagede Bjarne, at Kims bagdæk havde fået en plet, hvor man kan se lærredet.

 

Kim’s dæk

Klaus kendte et værksted som ville lave den tirsdag morgen, men inden da forestod en lang nedkørsel af Trollstigen på nedslidt bagdæk og med seriøs eksplosionsfare. Ingen tvivl om at Kim IKKE nød hverken tur eller naturen her!

Trollstigen med de 11 hårnålesving

Trollstigen er et vanskeligt vejstykke i Norge. Vejen blev åbnet i1936 efter en otte år lang anlægsperiode. Vejen er omkranset af flere bjerge på over 1.000 meter. Mest kendt er DronningenKongen og Bispen. Vejens højeste punkt er 850 meter over havet.

Der er elleve hårnålssving på Trollstigen, hver med en radius på ca. 10 meter, og vejen krydser den 320 meter høje Stigfossen over en bro.

Vejstrækningen er lukket om vinteren, åbner normalt midt i maj måned og bliver lukket når den første sne falder om efteråret.

Efter nedkørslen blev der lusket til værkstedet, og Søren havde Kim bag på de sidste 20 km hjem. Efterfølgende fik Kim meget røg for sit dæk og kviterede med “Hold-kæft” kaffe og kage på en senere færgeoverfart.

I Ørsta nåde vi supermarkedet lige før lukketid så vi handlede lidt ind og så fik vi fransk hvidløgssuppe med pocheret æg, kreeret af Søren. Efter lidt papvin og cognac var det godnat. Vejret havde været en blandet landhandel med blandet skyer og sol.

 

Søndag 22. juli. Sperillen-Ørsta. Kan man køre i brun sæbe?

 

Op og af sted kl 8.15 uden morgenmad. Det blev til fernet branca og neskaffe. Op til Beitostølen var vejret ok, blandt sol og skyer, men så kom regnen, det regnede resten af turen. Vi forlod campingpladsen kl. 8,45 og var først i Ørsta kl. 19,30. Oppe på højfjeldet var der stadig sne. Dagens oplevelse var Gamle Strynefjeldsvejen, vej 258.  Vejen er lavet af hårdtpresset grus og i regnvejr var det som at køre i brun sæbe  - men heldigvis “kun” i 18 km. Men det var et fantastisk dramatisk landskab med is sne og klipper. Det var ikke alle der nød det lige meget så farten var mellem 10 og 40 km/h. Vand er flot, men ikke i de mængder.

Klaus

Det var helt rart at møde Klaus i Ørsta og blive indkvarteret  i meget fin lejlighed med udsigt over vandet til Ørsta. Aftensmaden var Jaka bov (troede aldrig at vi skulle få smagt det!!) med mos og dåse grønsager.

Lørdag d.21. juli. Hilsen fra EuroPark

Efter at have forladt Oslobåden kørte vi ned til Kon-tiki museet, en lille sviptur i Oslos centrum.

Kon-tiki museum  omhandler Thor Heyredahls spændende ekspeditioner genenm et langt og spændende liv på tømmerflåde og sivbåd over de store oceaner.

Lige overfor ligger museet frem, der har de stolte norske polarekspeditioner som omdrejningspunkt.

Derefter tog vi til Holmenkollen for at bese den nyanlagte skihop bane. Men inden skulle vi lige synke en lille opmærksomhed fra Europark, der havde været så venlige at sætte en gul lap til kr.760 på en af MC’eren. “Ingen synlig billet i frontruden” angives som årsag. Og det er der nok 2-3 årsager til:  1) Der er ingen frontrude på en motorcykel. 2) Billetten er nok blæst væk eller 3) nuppet af en billist og lagt behørigt i dennes forrude. (Holmenkollen var trods dette et imponerende syn)

På turen har vi medbragt diverse madvarer, da vi har hørt rygter om det exporbitant høje prisnuiveau på madvarer. Så frokosten blev indtaget på Holmenkollens lægter og der blev nydt rugbrød med leverpostej og torskerogn med mayo. Stor kullinarisk oplevelse i bagene sol.

Frokost på tilskuerpladsen, med bragt rugbrød og dåser. Så gik det ud af Oslo. Gps var sat til at undgå motorveje så vi kørte lidt på kryds og tværs indtil vi var ude på landet. Vi kørte forbi Utoyja. Der lå mange blomster i vejsiden. Efter en kaffe pause på en lille holm gik turen op til Buskerud Camping ved Sperillen, hvor der var reserveret en hytte. Det viste sig at være en dejlig campingplads lige ud til en lille sø. Vi havde bestil en 4-mands hytte, men forevist en lidt større tog vi den, da prisen var rimelig (kr 500).

Middag på terressen, Søren mixede en god gang ristet pølse med mos. Fik nydt lidt af de medbragte øl inde vi gik til ro og sov en rolig nat i 2×2 køjer (bortset fra Bjarne, der fortrak til stuen, da der blev snorket i stereo!)

 

 

20. juli København-Oslo

Kl.15,15 på Dampfærgevej for at tage båden til Oslo. Leise er der for at sige farvel. Henrik kommer som nr. 2 og lidt efter Kim og Bjarne. Ombord skal  mc´erne sures fast og så er det op og skifte tøj i kahytten (sardindåsen).

Der var godt Skands øl i baren. Der var først plads ved buffet kl. 21, så vi var nogle som spiste lidt for meget lidt for hurtigt da vi var blevet godt sultne. Det betød at Bjarne og Søren måtte have mere øl før vi gik til køjs.